Menu

FC GOG Fodbold klar til genåbning!

image
20. maj 2020 kl. 21:09
VIGTIG INFO ANG. GENÅBNING AF FC GOG FODBOLD:

FC GOG Fodbolds bestyrelse har henover weekenden og mandag, arbejdet på højtryk for, at vi som klub kunne blive klar til, at vi igen kan byde vores medlemmer velkommen tilbage, på de grønne græsbaner – det er nu lykkes!

Vi glæder os helt vildt til at åbne porten op til vores baner, så vi alle kan komme til at spille fodbold sammen igen! Mandag eftermiddag fik vi grønt lys fra kommunen til, at vore anlæg igen må bruges til fodbold. Det bliver dog under anderledes vilkår vi spiller fodbold, i øjeblikket. Dette skriv, vil vi informere om status på opstart for alle vores hold og samtidig informere jer om de retningslinjer, der er gældende for fodbold i FC GOG Fodbold, i den kommende tid.  

Opstart af hold:

Veteraner: Forventet opstart uge 21

Herre senior: tirsdag d. 12/5 kl. 19:00 på Givskud Kunstgræs

Team Midtjylland U16 drenge: Er startet, hold øje med KampKlar og Facebook

FC GOG/Skibet IF U16 piger: Snarlig afklaring, hold øje med KampKlar og Facebook

Team Midtjylland U12/13 drenge: torsdag d. 14/5, hold øje med KampKlar og Facebook

FC GOG/Jelling FS U12/13 piger: Afventer afklaring, hold øje med KampKlar og Facebook

U10 piger: Afventer afklaring, hold øje med KampKlar og Facebook

U10 drenge: Afventer afklaring, hold øje med KampKlar og Facebook

U5-U8 piger og drenge: Afventer afklaring, hold øje med KampKlar og Facebook

Corona-retningslinjer for træning i FC GOG Fodbold:

Det er vigtigt, at følgende retningslinjer læses grundigt igennem, inden du selv eller dine børn møder op til fodboldtræning i FC GOG Fodbold. Giver dette anledning til spørgsmål, er i meget velkomne til at kontakte bestyrelsen, kontaktinfo findes nederst på siden.

Før træning:

  • Hvis man har symptomer, eller føler sig sløj, bliver man hjemme.
  • Tilhører man en særlig risikogruppe, kræver det myndighedsgodkendelse at møde op, til fodboldtræning.
  • Alle møder præcist til træningstiden (ikke før), omklædte -og går direkte på banen, til den gruppe man skal træne med. Hvis man som forældre følger sit barn til fodbold, skal man igen forlade området der trænes på umiddelbart efter, af hensyn til forsamlingsforbuddet.
  • Der er adgang forbudt i boldrum og omklædningsrum, for alle andre end træneren
  • Medbring: En fyldt drikkedunk hjemmefra – den må ikke deles med andre, Håndsprit (Der er ikke sprit til rådighed til spillere, på anlægget)
  • Sprit dine hænder af før og efter træningen, ligeledes hvis du forlader træningen

 Under træningen:

  • Der skal, så vidt muligt, holdes 1 m. afstand mellem alle spillere. Den træning man får i FC GOG Fodbold pt. Er udelukkende med fødderne
  • Der trænes i grupper af 9 spillere + 1 træner, i kan derfor opleve en periode med forskudte træningstider og opdeling i grupper. Dette er koordineret på forhånd med jeres træner.
  • Det er kun træneren/den ansvarlige der flytter mål og materialer
  • Der må ikke heades til bolden -og bolden må ikke tæmmes med brystet
  • Det er KUN målmanden, der må røre bolden med hænderne under træning, dog med brug af EGNE målmandshandsker, som skal være vasket af før træningen.

Efter træningen:

  • Man forlader træningen umiddelbart efter den er slut. Alle forlader anlægget alene, ikke i grupper.
  • Det er ikke tilladt at gå i omklædningsrummet efter træningen, man tager hjem og klæder om.
  • Man efterlader bolde og materialer på banen, det er KUN træneren/den ansvarlige der må pakke sammen efter træningen.

OBS: Pt. har Vejle Kommune lukket alle toiletforhold – ny udmelding i næste uge omkring dette.

 Kontakt os ved spørgsmål – eller hvis du ønsker at hjælpe til med genåbningen af FC GOG Fodbold:

Elin W. Søbye: 40283757 
Mathias Lund: 22920707

Kristina Thornvig Knudsen: 28350878